Sundhed og forebyggelse | Bjørn Bjerrehøj

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Bjørn Bjerrehøj

Publiceret

10. juli
2017

Sundhed og forebyggelse

En god sundhedspolitik skal bygge på forebyggelse, bl.a. fordi et liv i sundhed er mere tilfredsstillende end et liv i sygdom. Sundhedsindsatsen skal motivere os alle til at gøre en positiv forskel for vores sundhed. Allerede i børnehaven og i de yngste klasser i folkeskolen kan man arbejde med sund kost og motion, og begge dele kan blive en helt naturlig del af hverdagen. Sundhed skal ikke præsenteres som en modsætning til det sjove og festlige, for det er en misforståelse, at sundhed er kedeligt. Gode erfaringer kan deles mellem skolerne, f.eks. ved at få en tættere forbindelse med forskningsverden og folkeskolen. Vi skal fortsat forske i, hvordan vi sikrer, at vi giver sunde kost- og motionsvaner til vores børn.

Hvis vi bliver ramt af sygdom, skal vi sikre en tværfaglig indsats, så alle relevante fagpersoner medvirker til at stille en korrekt diagnose og igangsætte en hurtig behandling. Det har vi fortjent i Danmark. Den differentierede behandlingsgaranti skal fastholdes, så vi sikrer, at de mest alvorlige sygdomme behandles først. Det er en del af det fortsatte arbejde med at sikre, at vi anvender ressourcerne på sundhedsområdet mest hensigtsmæssigt. Ved kritisk sygdom skal tiden, før behandling igangsættes, være minimal og meget gerne mindre end en måned. Dette har en klar sammenhæng med regeringens udredningsgaranti, der giver garanti for at blive udredt indenfor en måned. Den skal vi fastholde.

Mine politiske mål for sundhed og forebyggelse:

  • afskaf kravet om 2 procents årlige effektiviseringer
     
  • hav større fokus på udvikling af telemedicinske løsninger
     
  • forbedring af samarbejdet mellem sygehuse og kommuner
     
  • regionen skal kunne ansætte alment praktiserende læger i områder, der mangler læger i almen praksis
     
  • en konfronterende dialog med medicinalindustrien om de voldsomt stigende medicinpriser
     
  • tandpleje skal lægges ind under sygesikringen